Vandpladser ved Vestbro og Østbro


Ved broanlægget på havnen er der et antal vandpladser fordelt på Vestbroen, der er flydebroen vest for det faste broanlæg, og Østbroen, der er den yderste østlige del af det faste broanlæg.

Ved Vestbroen er der 12 pladser, der hovedsagelig benyttes til joller og andre mindre både, og ved Østbroen 10 pladser, der fortrinsvis benyttes til kølbåde.
 
 
Der er stor efterspørgsel på disse vandpladser, og alle pladser er derfor optaget.

Hvis man har ønske om på et tidspunkt at blive tildelt en vandplads ved en af de to broer, er der mulighed for at blive noteret på en venteliste.
For tiden er der 9 personer noteret på listen (opdateret: april 2016).

For at blive tildelt en vandplads ved Birkerød Havn skal man have bopæl i Rudersdal Kommune. En tildelt plads er personlig, administreret iht. særlige regler, og en lejer kan kun tildeles en plads. Tildeles man en plads, skal denne tages i anvendelse i forbindelse med tildelingen, og må ikke henligge ubenyttet i sejladssæsonen.

En båd med vandplads skal søsættes senest den 1. maj, og tages på land igen fra den 15. oktober og senest den 1. november. Det er tilladt at opbevare båden på broanlægget i vinterhalvåret.

For nærmere oplysning om regler for tildeling af vandpladser og administrationen af disse, samt for anmodning om at blive noteret på ventelisten til vandpladser, bedes man kontakte Havnefogeden - person¤bisk.dk (¤ skal erstattes med @)

Nærmere oplysninger vedrørende de forskellige kategorier af bådpladser som klubben tilbyder, priser for disse, samt beskrivelse af procedure i forbindelse med anmodning om bådplads og tilmelding, kan ses under Bådplads-menuerne.

Seneste nyheder

Kommende events